Om

 

Jazz Five tager sit publikum til nutidens New Orleans og leverer et unikt show med funky 2nd line grooves, blues, shuffle og jazz’n’roll.  

Jazz Five blevet grundlagt i 1996 og har siden spillet over 1000 koncerter lige fra British Columbia over Bornholm til Sydkorea i 2013. Hvad enten der er tale om festivaler, jazzklubber eller andre spillesteder, udstråler bandet altid overvældende spilleglæde. Bandet er en storswingende og sveddryppende festmaskine, der inviterer lytteren med til Mardi Gras i New Orleans og leverer et show i topklasse. Med to saxer i front, energisk rytmegruppe, stærkt overophedet blues piano og syngende trommeslager, giver Jazz Five alt de har med en indlevelse og overbevisning man sjældent ser. Publikum hives automatisk op af stolene og ikke efterlader tvivl om, hvor festen finder sted og hvem der er forgangsmænd.

 Jazz Five har udgivet 5 albums og finder inspirationen hos navne som Jon Cleary, Dr. John, The Meters og Fats Domino og spiller klassikere som ”Hey Pockey Way”, ”Something you got”, Little Liza Jane” i egne originale arrangementer med en kant, nerve og humor man ikke finder hos mange andre bands. Dertil kommer bandets egne numre, som lægger sig op af forbilledernes stil, men samtidig peger fremad og viser, hvordan det kan lyde når Danmark møder New Orleans i 2017.

En gammel drøm blev til virkelighed i januar 2014, da Jazz Five tog til New Orleans for at indspille bandets 5. album kaldet “Belleville Street”. Lyden af Mardi Gras fest, street brassband, intim jazzklub og søndags gospel i kirken, blev forenet med Jazz Fives stil og præsenterer bandet i samspil med bl.a. Michael Watson (voc/trb), Derwin “Big D” Perkins (g) og John Boutté (voc). Albummet udkom 16.juni 2014 og har fået stor ros af landets anmeldere. Køb musikken i shoppen her på siden.

Jazz Five modtog i 2014 og 2016 en Danish Music Award Jazz for årets danske børnejazz navn. 

Anmeldelser:  

"Albummet Belleville Street er en flot status og et godt dokument for Jazz Five. De swinger i bedste form. Pianisten Esben Hillig tager stikket hjem flere gange, med pianosoloer af den slags der falder ud over scenekanten og kravler ind i lytterens medswingende krop. Bassisten Jonas Starcke der også synger med charme, selvtillid og lækker stemme, giver Jazz Five det sidste touch, der er med til understrege den gode stemning." (jazznyt.blogspot.dk, 2014)

 “Et andet markant band af unge traditionalister er Jazz Five, der tydeligvis går end- nu mere efter new-orleans-lyden, i dette tilfælde grænselandet mellem rhythm & blues, funk og tidlig rock’n’roll. Sangeren og bassisten Jonas Starcke er en troværdig og autoritativ frontfigur, og dertil kommer den virtuose boogie-pianist Esben Hillig, den solide trommeslageren Stefan Andersen og de to velfunderede og ekspressive saxofonister, Jeppe Zacho - på tenor - og Johan Bylling Lang - på alt og baryton. Generelt hersker der friskhed og en god og kontant energi, der understreger, at også Jazz Five er et udpræget liveband, som kan lokke folk på dansegulvet, hvilket helt klart fremgår af den til albummet hørende DVD”. (Kjeld Frandsen, Berlingske, 2011)

 “Boogie inspirerede numre som den indledende “Take My Hand”, “Beates Blues” og den afsluttende “Fat Man” bygger på fornem energi, vidner om et orkester, der er velsammenspillet og præsenterer et af ensemblets mest interessante individuelle kort i pianisten Esben Hillig. Udtrykket er energisk, sammenspillet swinger glimrende, ligesom man fornemmer, at bandet går til materialet og stilen med lige dele respekt og fandenivoldskhed. Der- for er det også en glimrende bonus, at CD’en suppleres af en DVD med fem numre hvor man fornemmer, at musik nogle gange først rigtig kommer til sin ret i samspillet mel- lem udøverne og publikum”. (Jazzstjerner.dk, 2011)

 “De har skudt en dosis New Orleans ind i blodårerne og forsøger at sprede noget af varmen i det danske. Med to saxofoner i front betjent af Johan Bylling Lang og Jeppe Zacho, en charmerende forsanger Jonas Starcke og en veloplagt rytmesek- tion med en velspillende Esben Hillig ved pianoet, har de elementerne til en fest...” (jazznyt.blogspot.dk, 2011)

 “Albummet er optaget på Krudttønden i København i marts, og jeg skal love for, at krudtet ikke var vådt den aften. Orkesteret udstråler i den grad spilleglæde, der med sin energi smitter med en luntes hurtighed. Da jeg spilllede cd’en første gang, gik der iikke mange sekunder, før der blev danset i stue. Kunst? - Nej, men i høj grad brugsmusik, som i sin blanding af traditionel jazz, rhythm ‘n’ blues og swingmusik er oplagt til en danseaften - ikke mindst i kraft af en ualmindelig stærkt-swingende rytmegruppe.” (Fyns stiftidende, august 2008)

 

Andre projekter af Jazz Five musikere:

www.johanbyllinglang.dk

www.babylove.dk

www.jackstreet.dk

www.jblmusic.dk

www.tuesdaynight.dk

 

  Jeppe Tekst

Johan Tekst

Jonas Tekst

Esben Tekst

Stefan Tekst